Dagbog – Florida – d. 14. Mar – 2. Apr 2013

Dette er vores dagbog for vores USA Tur til Florida i foråret 2013.
Vi skriver når vi har tid/lyst, så følg med, og se hvad der sker…


Tirsdag d. 2. April

Ankomst Amsterdam kl. 11.30 lokal tid (05.30 US tid).
Vi havde kun sovet et par timer, så vi var meget trætte!

Afgang fra Amsterdam kl. 16.20 – Ankomst Aalborg kl. 17.30 (11.30 US tid).
Vi fik vores bagage kl 18:00, og kørte hjemad…

Vi endte på Jerry’s hvor vi fik dejlig aftensmad 🙂


Mandag d. 1. April

Op kl 7.30, dvs Henrik satte vækkeur til 6.30 ved en fejl, så det blev lidt afbrudt 🙂

Vi fik pakket al vores grej, og blev færdige til afgang, og sluttede af med Dejlig morgenmad på terrassen med Lotte & Tony og hundene 🙂

Kørte afsted til Orlando ved 11-tiden, og var fremme og kunne aflevere bilen ca. kl. 14.30.
Over i lufthavnen, tjekke ind uden for meget kø, Security uden for meget kø, og afgang fra Orlando kl. ca. 17.15.

Ankomst New York kl. 19.30 – hvor der oldt en flyver i vejen for at vi kunne komme til gaten, det tog lige 10-15 min. ekstra.

Havde god tid, da vi først skulle videre kl. 22.55 mod Amsterdam.
IGEN havde de lavet lort i det med sæderne, så det kæmpede vi noget med at få byttet rundt, så vi kunne sidde sammen, men de sure folk i lufthavnen var da skide ligeglade!

No more KLM / Delta

Heldigvis var der en sød stewardesse i flyveren, som gad hjælpe os,og spørge om nogen ville bytte, og en flink mand sagde ja, så vi kom alligevel til at sidde sammen.
MEN ikke de pladser vi ovenikøbet havde betalt ekstra for at få!
Skal have klaget til KLM, så vi kan fåmvores penge tilbage igen!


Søndag d. 31. Marts

Sov lææænge… – det er jo vores sidste hele dag i dejlige Florida 🙁
Imorgen går turen hjem igen 🙁

Vi hang ud med kaffen på terrassen indtil alle var klar, hvorefter vi kørte på en nyere Diner for at få morgenmad 🙂

Igen god mad, god service, og et lyst og hyggeligt sted 🙂

Vi kørte lidt rundt og kiggede på mange af de fine gamle huse i området – det var rigtigt hyggeligt 🙂

Både Lotte & Tony havde fri, så vi lavede kaffe, popcorn og varmede det sidste brød fra den danske bager, og så stod den på hygge, tæpper og The Bourne Legacy på TV’et… Total afslapning 🙂

Vi blev færdige igen og kørte til Hollywood for at mødes med nogle af Lotte & Tonys venner på en bar/restaurant.

Hyggelige mennesker, hyggeligt sted, gode drinks, god mad = en hyggelig sidste aften i Miami…

…som lige nu får den PERFEKTE afslutning med Tonys hjemmelavede og fantastisk gode Pina Coladas 🙂

Don’t wanna og home :-((((


Lørdag d. 30. Marts

Sov til kl. 9…

Hang lidt ud inden vi kørte til sen morgenmad på Denny’s og derefter handlede vi lidt forskelligt…

Vi dinglende tilbage til lejligheden (efter at have hentet en STOR coffee Frapuccino på Starbucks), og vi hentede lige min bog og læssede af, og satte os ned til poolen 1 times tid, og nød det sidste sol…

Lotte kom hjem fra arbejde, og vi blev klar og kørte på “Carrabas” og spiste god mad igen!

Hang ud hjemme og i seng ved midnatstid igen 🙂


Fredag d. 29. Marts

Sov til kl. 9 – stod op og blev færdige, hvorefter vi kørte til Hollywood beach, for at gå en tur og få brunch.

Det var en skøn strand, og vi fandt et sted hvor vi ville spise, og efter at have ventet 3 kvarter på maden kom den endelig, og så var det ikke værd at spise 🙁
Det ringeste måltid på denne ferie 🙁

Vi gik en tur langs stranden, og fik en Ben & Jerry’s Milkshake (kan absolut anbefales!!!!), inden vi kørte tilbage til Lotte & Tony og fik lidt mere tøj på, inden vi skulle til “Towershoppes” for at kigge gamle biler, som vi “plejer” 🙂

vi var dog lige en tur forbi den nye “danske” bager der ligger i Hollywood, for at hente lidt brød med til Lotte…

Vi gik en tur mellem bilerne da vi kom, og derefter spiste vi god mad på “Flanigan’s” igen, og derefter over og kigge lidt flere gamle, fine biler.

Ved 20-tiden gik turen ud til det nye klubhus, som MC-klubben Lotte & Tony kører i, havde fået for nogle måneder siden.
Det var et rigtigt fint sted de havde fået lavet,- og det var hyggeligt at mødes med de mennesker vi har hørt en masse om 🙂

Efter en øl kørte vi tilbage til Lotte & Tony’s lejlighed sammen med Lotte, hvor vi fik kaffe med spandauere og chokolade snegle, inden vi gik til køjs….

Tony var bartender i klubben, så han skulle lukke og slukke, og kom ved 03.30 tiden…


Torsdag d. 28. Marts

Pool-dag!!!

Op ved 9.30-tiden, hang lidt ud, og fik morgenmad, inden vi tog hundene med ned til poolen, hvor vi dasede det meste af eftermiddagen 🙂

Vi gik op i bad ved 16-tiden, og kørte til Doral, hvor vi skulle mødes med Hans Erik & Dolly, og ud og spise.

Hans var hjemme da vi kom, og vi mødtes med Dolly ved “The Knife” – og fik igen en masse god mad 🙂

Kørte hjem til Hans Erik & Dolly og fik kaffe, og var tilbage hos Lotte & Tony ved midnatstid.


Onsdag d. 27. Marts

Op ved 9-tiden, en hurtig kop kaffe, og så ud og gå tur med hundene 🙂

Vi blev færdige, og kørte på Denny’s for at få brunch (det var vist for sent til at kalde det morgenmad!!) – inden vi kørte i Mall’en for at købe lidt forskelligt….

Videre til Peterson’s Harley-Davidson, for at kigge til Lotte, og se om vi kunne finde lidt godt,- og det kunne vi jo selvfølgelig godt!!!

Vi sludrede lidt, og der var kommet endnu en pakke til os,- derefter kørte vi forbi en Wallmart på vejen tilbage, hvorefter vi lige var hjemme og skifte til lange bukser og sko, inden turen gik til “Countyline Raceway”, hvor der skulle være noget street-race….

Vi havde godt nok ikke forventet meget, meeeennnn….. 🙁
En flok unge mænd i deres Mitzubitsier mm der lå og kørte ned af banen…. En masse spansktalende tilskuere, og kort efter vi kom der ud, startede DJ’en op for anlægget i traileren, så vi blev hurtigt enige om at det vist var det…
– MEN så har vi set det med også 🙂

Hjem til Lotte & Tony igen,- og nu er der lige lagt billeder op fra igår, og skrevet dagbog for de sidste 3 dage,- og nu er det snart sengetid igen 🙂


Tirsdag d. 26. Marts

Op kl. 7.15 (godt nok tidligt!!!), hvor Tony havde lavet morgenmad til os alle, inden Lotte skulle på arbejde. Rigtig pænt gjort af ham at stå op for det, på sin fridag 🙂

Vi blev færdige og hang lidt ud indtil lidt efter kl. 10, hvor vi kørte Tony op til mekanikeren hvor hans bil stod.

Vi kørte videre mod Fort Lauderdale, hvor vi ville ud og sejle med en gammel tur-båd “Jungle Queen” for at se omgivelserne mm.
Vi købte billet, og gik over og fik lidt at spise inden vi skulle afsted.

Kl. 13,30 sejlede vi afsted med “Jungle Queen”.
Det var en rigtig fin og hyggelig tur. Flotte huse, hvor de rige bor, fantastiske omgivelser omkring Fort Lauderdale, og på halvvejen et stop på “Jungle Island”! Et lille sted de har lavet, med nogle dyr i bure, og et alligator-show. Og hvor man kunne købe lidt forfriskninger og mad, inden vi sejlede en times tid tilbage igen. Turen tog ialt 3 timer.

Da vi kom tilbage, var vi lige forbi et par shops for at kigge efter noget polermiddel og nogle LED-pærer til Chevellen, inden vi kørte tilbage til Lotte & Tony.

Vi kørte på Flanigan’s og spiste ribs (plus point fra Tony til Vivi for valget af restaurant), hvorefter vi kørte hjem og hang ud, inden det var tidlig sengetid.


Mandag d. 25. Marts

Op ved 9 tiden og igen havde Hans Erik lavet morgenmad og kaffe til os.

Vi blev færdige, og fik pakket det sidste, inden vi kørte afsted mod Lotte og Tony, hvor vi ankom ved middagstid.

Vi fik hils på, og snakket lidt, inden vi alle kørte på en lille cubansk restaurant og få gode sandwich til sen frokost.

Tilbage igen, lavede Lotte en god kop kaffe, og vi hang lidt ud ved poolen sammen med Lotte og vufferne, mens Tony fik en lur. Han havde været på natarbejde, så han havde ikke sovet så meget.

Vi hyggede og snakkede, og vi endte på Olive Garden og spise god italiensk mad. Vores første besøg der, men ikke det sidste 🙂

Hang ud og hyggede hjemme hos Lotte & Tony, til det blev sengetid igen.


Søndag d. 24. Marts

Sov dejligt længe – og stod først op efter kl. 9.
I bad, og da vi var færdige, havde Hans Erik lavet kaffe og hentet nybagt brød til os 🙂

Vi dovnede, sludrede, redigerede billeder osv. hele formiddagen, indtil Dolly kom hjem over middag, hvorefter vi besluttede at tage i biffen, og efterfølgende på Outback.

Vi kørte til Mall’en, hvor biografen er, og købte popcorn og sodavand. Filmen var en komedie, Identity Thief, og var bare kanon sjov!!! – kan absolut anbefales!!

Efter filmen, kørte vi på Outback, og til trods for at vi var der allerede 17.30, var der allerede ½ times ventetid!!
Vi ventede, og vi fik igen lækre drink og en masse (læs alt for meget) fantastisk god mad 🙂

Vi kørte lige forbi Publix for at hente lidt dessert til senere – og derefter hjem og hænge ud.

Kl. blev næsten 22 inden nogen havde plads til dessert,- men kaffe, brownies, cookies og is,- det er sq ikke så dårligt 🙂

Igen til køjs ved midnatstid….


Lørdag d. 23. Marts

Op (til regnvejr!) kl. 7.30 igen, og blev færdige, fik lukket kufferterne, pakket bilen, og fik sagt “på gensyn” til Søren og Anne Sofie, inden vi vendte næsen mod Palm Beach, hvor den står på Chevy Super Show i weekenden, og vi skulle mødes med Hans Erik dernede.

Morgenmad på Waffle House på vejen. Godt som altid 🙂

Vejret klarede op og det var fint vejr på vej nedad…

Mødtes med Hans Erik til Super Chevy Show, på Palm Beach Raceway, lige før middagstid.

Vi så lidt ræs, gik en tur ved de fine, udstillede biler, og en tur på swap-meet.
Hold nu op, en masse gammel skrammel!!! – men dog også nogle fine, gode ting ind imellem.

Det var svine-varmt, og solen bagte, så vi fik lidt at drikke, og satte os så på lægterne igen.
Hans Erik kørte ved 15-tiden,- men vi blev til ca. kl. 16.30, inden vi kørte.

Det var ikke så meget run på længere, og alt for lange pauser, så vi blev enige om at køre mod Doral, og hjem til Hans & Dolly, hvor vi skal være til mandag.

Vi ankom til Doral ca. 18.30, og det passede med at Dolly kom hjem. Vi fik en øl og sludrede lidt, inden vi besluttede at køre på Outback for at spise….. lige indtil vi så køen, og fik at vide at der var 1 times ventetid…

Kl. var alligevel næsten 21, så vi kørte på Fuddruckers istedet, og fik en god burger – så må vi have den gode bøf tilgode.

Tilbage til lejligheden og hygge med et par øl, og en masse sludder, inden vi gik i seng ved midnatstid.


Fredag d. 22. Marts

Op kl 7.30 og blive færdige, for vi havde aftalt med Anne Sofie, at vi skulle i IKEA.
Vi har altid overvejer hvordan en amerikansk IKEA ser ud, og Anne Sofie ville rigtig gerne med 🙂

Vi kom afsted kl. 9 og startede med at køre på Denny’s og få dejlig morgenmad.
Videre mod Orlando, og vi ramte IKEA ved 11-tiden.

Det var ligesom at få hjemme i Aalborg!!! Ikke ret meget var anderledes, den største forskel var køkkenafdelingen, hvor det var lidt mere amerikanske køkkener.

Anne Sofie nød det, og syntes at det var ligesom at være hjemme i DK. Hun fik handlet lidt rugbrødsblandinger og kiks mm i food store’n , og vi købte kanelsnegle med hjem til aftenskaffen.

Videre til Millenia Mall (lige ved soden af), og Vivi fik købt sin nye lækre iPad 4 :-))))) Den er bare SÅ fin!!!
Vi tankede kaffe og Frappucino på StarBucks og kørte et smut til Old Town Kissimmee. Det er et lille hyggeligt sted, med Cruise nights mm mange dage, men det er mest om aftenen der sker noget, så der var ikke meget liv.
Vi lallede rundt og kiggede lidt butikker, og der kom da også et par enkelte biler forbi…

Vi kørte tilbage til Merritt Island, hvor vi fik pakket kufferterne, for imorgen kører vi videre…

Søren var på job, og Anne Sofie var hos nogle venner, så ved 18-tiden kørte vi selv på Applebee’s, for at spise.
Vi havde ikke været der før, men der var gode drinks og god mad, så det var perfekt.

Vi kørte tilbage til lejligheden lidt efter kl. 20, og pakkede færdigt. Søren kom hjem og vi hang ud sammen med ham foran tv’et med bla kaffe og kanelsnegle 🙂

I seng ved midnatstid 🙂


Torsdag d. 21. Marts

Op kl. 9, fik morgenmad og blev færdig.
Vejret var godt (dog kun et par og 20 grader), så vi besluttede at det skulle være en slapperdag ved poplen.

Vi dasede, læste, Henrik var i pool’en, og vi fik prøvet jacuzien også 🙂
Hentede er par kolde Bud light Lime og nogle pretzels, og dasede lidt mere…

Ved 16-tiden var vi blevet svedet nok, så vi gik op og brugte lidt tid på Gainesville billederne igen (nu kommer de snart på), og gik derefter i bad, hvorefter vi hentede Søren på arbejde og kørte ud for at spise.

Uhm… Vi kørte på Longhorn, og hyggede med både drinks, god rødvin, appetizers og en masse rigtig lækker mad 🙂

Der var fantastisk og der var alt for meget af det, så da vi kom hjem, væltede vi i sofaen, og hyggede indtil vi skulle i seng 🙂


Onsdag d. 20. Marts

Op kl. 9 – til torden og regn, så vi besluttede hurtigt at lave det til en shoppe-dag…

Vi startede med at køre til Titusville, til firmaet Ecklers, et rigtigt spændende sted med masser af bil-reservedele.

Videre til Melbourne, hvor vi startede i Advance Autoparts, og købte lidt dimser til Leif og Jonas.
Videre til Harbor Freight Tools, hvor Henrik havde svært ved at vælge hvilke dimser han IKKE kunne have med hjem i kufferten 🙂
Er spændt på om vi kan holde vægten på kufferterne nede!!!

Inden vi skulle shoppe videre, var vi lige på den fede old time Denny’s Diner der ligger derude. Ren retro stil 🙂

Videre til Best Buy, hvor vi fik diverse kabler mm – og så til slut skulle vi lige forbi Southern Photo,- en foto-butik (og faktisk een af de eneste i nærheden) som vi fandt sidste år, og som har et fantastisk udvalg, og super god service og guidance. Dette gjorde også at Vivi “kom til” at købe nyt objektiv til kameraet :-)))
Eet hun har ønsket sig siden hun fik kameraet, så det var fint!!

Flere hundrede dollars fattigere, og mange dimser rigere, kørte vi til Cocoa Beach, hvor vi var inde og shoppe hos “Ron Jon’s Surf Shop” (som vi kender fra tidligere år), og derefter ned på Sand Bar og spise lækker mad, sammen med fantastisk gode drinks 🙂

Samlede Søren op fra arbejde på vej tilbage ved 22-tiden – og så hjem og lave kaffe og hygge lidt igen, inden sengetid igen…


Tirsdag d. 19. Marts

Sov længe igen – og kom først op efter kl. 9.30…

Spiste morgenmad, og hang ud og redigerede lidt af de rigtigt rigtigt mange billeder vi tog til ræs i Gainesville..
Lavede ellers ikke noget før over middag, hvor vi kørte i Mall’et for at købe et par sneakers til Vivi – og efter lang tids søgen og mange mange pars prøven, lykkedes det at finde et par Brooks sko som sad godt 🙂 De gamle Adidas’er efterlod hun i Gainesville…

Kørte forbi Publix og handlede lidt, og derefter kørte vi hjem til lejligheden, for at tanke vand, og høre om Anne Sofie ville med ud og se den Rocket Launch der skulle være fra Kennedy Space Center.

Hun havde ikke tid, pga lektier, så vi kørte selv ud til et lille sted Søren havde fortalt om, hvor vi havde god udsyn.
Lige efter kl. 5.21 fløj en lille raket til vejrs,- det var sjovt at se, men det gik hurtigt så var den ude af syne igen.

Tilbage til lejligheden igen, og da Søren arbejdede sent, og Anne Sofie var optaget af lektierne, kørte vi selv på Chili’s og spiste.

Efter maden kørte vi et smut forbi Wall-Marts – men fandt ikke det vi skulle bruge 🙁

Kl. 22 hentede vi Søren fra arbejde og returnerede til lejligheden, hvor vi hang ud med en øl mm indtil sengetid 🙂


Mandag d. 18. Marts

Sov længe 🙂 Op 8.45 – og så nussede vi lidt rundt og blev færdige, og tjekkede ud kl. 10.30 – og endte igen på Waffle House til morgenmad…

Efter endnu et godt morgenmåltid, gik turen mod Cocoa Beach til Søren & Anne Sofie 🙂

Vi tog den “langsomme” vej, istedet for bare at hoppe på highway’en og drøne derud af…

Turen gik via Ocala, gennem Ocala National Forrest, over til Daytona Beach,- på vejen kørte vi gennem en lille by, Barbersville, hvor der stod nogle fantastiske skulpturer ved vejen. Vi stoppede og gik ind og kiggede. Hold da op der var meget!!! Skulpturer, keramik og sjove figurer i alle afskygninger!!!

Videre til Daytona, hvor vi fik Nachos og drinks på Ocean Deck Restaurant, inden vi tullede videre mod Merritt Island, hvor vi ankom ca. kl. 18.

Vi blev modtaget af Anne Sofie, og hyggede lidt med hende i lejligheden, indtil vi hentede Søren på hans arbejde, og vi kørte på TGI Fridays og fik rigtig god mad, og fantastiske drinks 🙂

Tilbage til lejligheden og hænge ud og drikke kaffe, indtil det bliver sengetid..


Søndag d. 17. Marts

RACE DAY 3!!

Op kl. 7.15, blive færdig, og så afsted til banen kl. 8, for at undgå kø til det startede.

Vi gik lidt rundt i pitten, og så var det på lægterne til endnu en fantastisk dag med race 🙂
Idag var der heldigvis ikke direkte sol hele tiden… – ører, næser mm var ved at være godt svedne, så det gjorde ikke noget at der var overskyet!!

Efter finalerne var ovre, gik vi lidt rundt i pitten, og winners-circle, for at slippe for at hænge i kø,- og vi var lidt heldige, for da vi gik tilbage til bilen, begyndte det at små-dryppe.

Aftensmaden var fantastisk pulled-pork med diverse tilbehør, på Sonnys Barbeque. Et sted på vejen fra banen igen, med god grillmad og hyggelig stemning.
Uha det var godt…

Forbi Starbucks og få en Frappucino med hjem på hotellet, hvor den nu har stået på upload af billeder og opdatering af dagbog!

Kl. er nu 23.15, og det er vist snart godnat 🙂


Lørdag d. 16. Marts

RACE DAY 2!!

Op kl. 8, og vi fik igen morgenmad på Waffle house. Det var rigtigt godt,- og så ligger det tæt på hotellet.

Vi havde endnu en gang en kanon dag på racerbanen, med kanon vejr og en masse godt race!!

Aftensmad indtog vi på Cody’s Original Roadhouse.
Rigtig god mad, gode drinks, god betjening, og en kanon stemning. Havde set det udefra at når vi var kørt forbi, og syntes det så hyggeligt og spændende ud.

Hjem på hotellet – lægge billeder over osv. – og i køjen ved 23.30 tiden.

Imorgen er det jo finale-dag – så vi skal tidligt op og afsted 🙂


Fredag d. 15. Marts

RACE DAY 1!!

Op ved 8 tiden, blev færdige, fik pakket lidt ud, og om, og fundet lidt forskelligt frem til race…
Kørte på Waffle house (som ligger næsten nabo til hotellet) for at få kanon god morgenmåltid, inden vi kørte på banen ved 10-tiden.

Henrik havde bestilt Top Eliminator billetter, med drikkevarer, buffet, og kanone siddepladser (bortset fra der var et rækværk foran os, så det var svært at tage billeder!!) – men vi havde god plads og benplads, og rigtig god udsigt over banen 🙂

En rigtig dejlig dag på racerbanen – med lidt for meget sol 🙂

På vej hjem fra banen, var vi lige forbi Wallmart efter solcreme med højere faktor, og lidt andre praktiske ting.

Det var kø ved mange restauranter pga. race, så vi spiste på Five Guys, hvor vi også mødte 3 andre danskere. (bla. Tom fra Stig Neergaards Team)

Vi var tilbage på hotellet ved 22-tiden, godt trætte!

Det var rigtigt godt med bad og få vasket al gummiet af, og derefter kigge billeder og i seng ved midnat.


Torsdag d. 14. Marts

Op kl. 03.30 efter kun 4 timers søvn….Det var egentlig ikke fordi vi ikke var færdige til at tage afsted,- vi kunne bare ikke snolle os i seng selvom vi var færdige.

Vi skyndte os at blive helt færdige, og kl. 04.30 kørte Suzuki’en mod Aalborg lufthavn.

Afgang Aalborg kl. 06.30
Ankomst Amsterdam kl. 07.50

Vi havde igen ikke fået de rigtige pladser i flyet, til trods for at vi havde bestilt på nettet 2 gange, og pr telefon igen ugen inden vi skulle afsted!!!! Det er da skod at vi ikke kunne sidde sammen… KLM i Amsterdam kunne ikke gøre noget,- vi skulle prøve ved Gate’n og de kunne heller ikke hjælpe,- så vi skulle prøve i USA igen… Det drejede sig om den sidste tur fra Detroit til Orlando, samt den lange tur hjem,- hvor vi ikke kunne sidde sammen – og det er lidt skod 🙁

Afgang fra Amsterdam kl. 10.35, efter et par timer i lufthavnen.
Ankomst Detroit kl. 19.30 DK-tid (14.30 USA-tid)

Igennem immigrationen på no-time,- og så havde vi lige et par timer i lufthavnen inden vi skulle afsted.

Vi fik fat i en flink dame fra Delta herovre, som så kunne ændre vores billetter, så vi kommer til at sidde sammen!! Dejligt 🙂
Nu er det 3 gang KLM/Delta laver ged i den, til trods for at man HAR valgt sæder – det er ikke okay 🙁

Afgang Detroit kl. 17.45.
Ankomst Orlando kl. 20.00

Ind og hente bagage og lejebil, og denne gang mente de vi skulle køre Passat!!!! Vi kommer sq da ikke til USA for at køre tysker? – det kan vi da gøre derhjemme!!
Vi fik en fin rød Chevrolet Impala, og vi kørte afsted fra lufthavnen kl. 21.30 mod Gainesville

Aftensmaden blev indtaget på vejen, på McDonalds kl. 23!!!
Vi ankom til Red Roof Inn, Gainesville til midnat 🙂

I seng lidt i 1 US-tid (lidt i 7 DK-tid), så igen oppe i 28 timer igen – og var MEGET trætte!