d. 26. Marts 2017 – Miami

Stod sent op (ved 10-tiden) og Tony lavede lækker morgenmad til os alle sammen, som vi hyggede med.

Over middag kørte vi med dem ud til deres skatte-mand, de skulle have lavet deres skat, og Lotte havde fortalt han havde nogle fine biler stående i carporten – og dem må man da sige…

Der var en 59 Cadillac, en 49/50 Chevy, 2 59’ere Plymouth Fury stod der. Og mens Lotte og Tony var inde ved manden, kom hans søn ud og viste os hans 80 Trans Am – som var hans første bil.
Han vidste en masse om det og det havde været en pacecar tidligere. Han var vældig flink og vi snakkede med ham, indtil L&T var færdige, hvorefter vi kørte hjem i lejligheden og hang ud.

Tony var stadig ikke frisk, så ha hoppede i seng igen, og vi andre sad og så ”Rigtige Mænd” hele aftenen – dem har Lotte ikke set..

Pludselig var kl. 01 igen – og det var sengetid.