d. 16. Marts 2017 – Mt Dora > Gainesville

Op kl. 8.30 efter en okay nattesøvn.

Blev færdige og pakkede, og fik morgenmad på hotellet, hvorefter vi satte kursen mod Mt Dora.

Vi startede med at køre til “Mt Dora Museum og Speed”. En lille samling af specielle biler og alt muligt andet. Et hyggeligt sted.
(Beklager billedkvaliteten – men man måtte ikke bruge blitz derinde)

Derefter ned i Downtown Mt Dora. Det er en lille utrolig hyggelig by hvor gader mm ser ud som i 50’erne (bortset fra bilerne). Rigtig charmerende by.

Vi gik en tur ned til Lake Mt. Dora – super flot sted, og vi endte på en restaurant med en skøn sol-terrasse med udsigt over søen, hvor vi fik frokost.

Vi gik derefter gennem den hyggelige by tilbage til bilen, og satte kurs mod Gainesville…

På vejen kom vi forbi en bilforhandler med lidt gamle biler, bla en forkortet 58’er – den så mærkelig ud.
Vi snakkede med sælgeren, og i hans verden havde den smallblock i 23’er t-bucket, “kun” 1150 heste!! Ja – da….. vi kørte bare videre…

Vi ankom ca. 17.30 til hotellet “Sleep in & Suites”, hvor vi skal være de næste 4 nætter.

Hang ud på hotellet og pakkede lidt ud, inden vi gik på Gainesville Ale House, og fik lækker mad.

Tilbage på hotellet skrev vi lidt dagbog, og snakkede med Lotte, inden vi hoppede til køjs.