d. 14. Marts 2017 – Udrejse

Op kl. 8 hjemme hos Vivis forældre, hvor Maude skal passes mens vi er afsted.

Blive færdig og hygge med morgenmaden og Henrik fik gået en tur med en noget opmærksom Maude. Hun var godt klar over at der skulle ske et eller andet.

Afsted mod Billund kl. 11.15, vi fik far Anton til at køre os derned, så vi ikke skal ha bilen stående så længe.

I Billund startede vi med den første kø for at komme af med bagagen. Vi kunne ikke få automaten til at skrive bag-tags ud, så vi måtte i kø, desværre.

Efter bagage køen, som egentlig ikke var lang, men tog mega lang tid! – var det tid til security køen og den var derimod lang!!! Tålmodighed er så ikke vores stærke side, men vi kom igennem, og til trods for at vi var i lufthavnen 2 timer inden afgang, gik vi direkte til gaten hvor vi sad 10 minutter inden der var boarding til Amsterdam.

Ude af flyet I Amsterdam 14.22 og så afsted gennem Amsterdam lufthavn med fuld fart så vi kunne nå at boarde 15.40.. ikke lang tid, men vi nåede det ?

Afgang 16.40 lidt forsinket. Vi gjorde klar til godt 10 timer i stolen!

Vi fik at vide at turen ville blive lidt længere end normalt og vi ville nok få lidt turbulens pga de vældige strømme der sender sne og storm op til New York disse dage.
Det bumpede da også lidt, men heldigvis ikke så meget som frygtet.

Lidt mad og drikke og et par film  (til Vivi) og en time på øjet,  og endelig landede vi 21.55 lokal tid (02.55 dansk tid).

Ude af flyveren ca 22.15 og selvom det var automat immigration  (ESRA) så stod vi alligevel i kø og var først ude ca 23.00.

Så var det med at få hentet kufferterne, og så med moveren ud og hente bil.

Vi havde booket en Reg SUV – men pga Spring Brake herovre var udvalget noget begrænset!! Det var så enten en minivan eller en fullsize, eller den sidste SUV, en Kia Sportage, så det blev det sidste.

Afsted til Pompano Beach hvor vi har booket den første nat.
Ankomst hotellet ved midnats tid.

Tjekkede ind og kom på værelset. Klokken var ca 1.30 da vi gik til ro efter en lang dag  (DK tid 06.30)